Egale vokaler 2

Staldtip #198

For at opnå en ensartet klang skal vores vokaler egaliseres, dvs. udtalen af dem skal tilpasses, den klang vi ønsker at opnå.  

I denne øvelse trænes dine sangere i at skabe et åbent klangrum og beholde det selvom vokalerne skifter.

Beskrivelse
Syng vokalerne (m) I E A O U i slowmotion på en drone. Sæt et lille ”m” foran, lav glidende overgange mellem vokalerne og mærk, hvordan der skal skabes rum i mund og kranie for at vokalerne får lov til at fylde.

Lav også øvelsen med små melodiske skalaforløb.
Syng vokalrækken både forfra og bagfra på en kvintskala op og ned. 

Lav øvelsen for sig selv og vend tilbage til den, når der skal øves sange så vokalerne også her bliver egale.

For materiale om lignende emner søg på
Klang - blend - samklang - stemmetræning

Video: Per Rasmussen
Sangere: Seline, Alberte, Sofus Emil og Aslan