19 mar. 2026

Mie Rank Brunberg bliver ny korkonsulent ØST

Med en kandidat i korledelse fra DKDM og stor passion for korsang bringer Mie Rank Brunberg stærk korfaglighed og nye pædagogiske vinkler ind i KORLIV.

Mie Rank Brunberg

Gennem det seneste årti har Mie Rank Brunberg arbejdet bredt med kor i både musikskole, folkeskole, aftenskole og kirke – altid med fokus på kvalitet, læring og sangglæde. Hendes tilgang kombinerer høj musikalsk kvalitet med stærk pædagogik og fokus på fællesskab. Og hun møder forskellige kor med nysgerrighed og respekt – og evner at omsætte potentiale til konkret udvikling.

Siden 2021 har hun været børnekorleder i Birkerød Kirke, hvor hun har løftet korarbejdet fra 10 til hele 65 sangere fordelt på flere kor. Hun har samtidig et indgående kendskab til kirkemusikken gennem 15 år som sopran i Frederiksborg Slotskirkes kantori.

Som komponist og arrangør står hun bag fem udgivelser. Og så er hun en efterspurgt underviser på kurser for både musiklærere og korledere, samt som korleder af workshops og stævner over hele landet med sangere på alle niveauer.

Drivkraften for Mie er bl.a. at inspirere korledere og styrke korlivet gennem videndeling og samarbejde.

Så glæd jer til en engageret og udviklingsorienteret korkonsulent, der brænder for at få endnu flere med i korlivet.

Mie begynder d. 1. april 2026 i KORLIV og kan kontaktes mandag og tirsdag.

Læs om korkonsulenterne her

Flere nyheder

Mie Rank Brunberg bliver ny korkonsulent ØST
Med en kandidat i korledelse fra DKDM og stor passion for korsang bringer Mie Rank Brunberg stærk korfaglighed og nye pædagogiske vinkler ind i KORLIV.
Skriv sange til og om Fastelavn
KORLIV – folkekirkens kororganisation kalder alle fantasifulde, musikelskende og legesyge autorer og komponister til at skrive enkle korsange om fastelavn til ny korudgivelse for Spire- og Børnekor.
KORLIVs Komponistkonkurrence
Deltag i KORLIV’s komponistkonkurrence i anledning af KORLIV’s 60-års Jubilæum
Uddannelse som nøgle til folkekirkens kirkemusik
Kirkemusikken fylder mere end nogensinde i folkekirkens liv. Nye opgaver, nye forventninger og nye musikalske udtryk har forandret kirkemusikerens rolle markant. En ny landsdækkende undersøgelse giver for første gang et samlet billede af udviklingen – og peger tydeligt på behovet for uddannelse, kurser og efteruddannelse som en afgørende forudsætning for kvalitet og bæredygtighed i folkekirkens musikliv.
;