29 maj 2024

Bliv korleder for demensramte

Du kan nu tilmelde dig Sangens Hus' kursus for korledere i ledelse af demenskor. Kurset udbydes i samarbejde med Alzheimerforeningen og Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi på Aalborg Universitet.

Af Karen Bendix
Demenskor

Har du lyst til at udvikle din korlederfaglighed og få værktøjer til at lede kor med demensramte og deres pårørende, så udbyder Sangens Hus et 6 timer fysisk kursus, der kan tages over hele landet fra august-oktober 2024.

Hvem er kurset rette til?

Kurset henvender sig til dig, der har korledererfaring og ønsker viden og redskaber til at målrette og tilpasse korsang til mennesker med demens.

For medarbejdere i folkekirken har kurset relevans for organister, korledere og kirkemusikere, der har voksenkor/folkekor. Men også kirke/kulturmedarbejdere, der arrangerer aktiviteter for ældre, hvor demensvenlig fællessang kunne være relevant. 

Demenskorene skal kunne foregå i kirker, biblioteker eller aktivitetscentre for mennesker med mild til moderat demens og deres pårørende.

Hvorfor demenskor?

Forskning viser, at sang har en positiv effekt på helbred og trivsel hos mennesker med demens. Eftersom sang er en fleksibel, motiverende og inddragende aktivitet, bliver korsang og fællessang anbefalet til bl.a. at fremme livskvalitet og fællesskab, modvirke stress og depression samt stimulere hukommelsen blandt demensramte.

Demenskor er en sangaktivitet for borgere med demens og deres pårørende, frivillige og medarbejdere. Formålet med demenskor er at tilbyde samvær og meningsfuldhed i et kreativt og stimulerende fællesskab, hvor glæde og livskvalitet er i fokus.

KORLIV er med i Sangens Hus’ Advisory Board for sundhedssang, hvor demens-indsatsen er en del af sundhedssang-indsats.

 

Tilmelding
Se hvor kurset bliver udbudt fra august-oktober 2024 og tilmeld dig på sangenshus.dk/demenskor

Kontakt
Administrativ kontaktperson: Jeanette Bamford, jb@sangenshus.dk, 52 50 15 90
Faglig kontaktperson: Lasse Skovgaard, lsk@sangenshus.dk, 30 57 30 41

Flere nyheder

Mie Rank Brunberg bliver ny korkonsulent ØST
Med en kandidat i korledelse fra DKDM og stor passion for korsang bringer Mie Rank Brunberg stærk korfaglighed og nye pædagogiske vinkler ind i KORLIV.
Skriv sange til og om Fastelavn
KORLIV – folkekirkens kororganisation kalder alle fantasifulde, musikelskende og legesyge autorer og komponister til at skrive enkle korsange om fastelavn til ny korudgivelse for Spire- og Børnekor.
KORLIVs Komponistkonkurrence
Deltag i KORLIV’s komponistkonkurrence i anledning af KORLIV’s 60-års Jubilæum
Uddannelse som nøgle til folkekirkens kirkemusik
Kirkemusikken fylder mere end nogensinde i folkekirkens liv. Nye opgaver, nye forventninger og nye musikalske udtryk har forandret kirkemusikerens rolle markant. En ny landsdækkende undersøgelse giver for første gang et samlet billede af udviklingen – og peger tydeligt på behovet for uddannelse, kurser og efteruddannelse som en afgørende forudsætning for kvalitet og bæredygtighed i folkekirkens musikliv.
;